Byggefakta logo

Bliv klar til erhvervsbyggeriet

Drømmer du om at vinde opgaver i erhvervsbyggeriet i 2025? Det kan virke som et lukket land, hvor man skal "kende nogen der kender nogen" for at komme ind. Men med den rigtige forberedelse kan din virksomhed også blive en succesfuld aktør i erhvervsbyggeriet.

Start med at kigge indad

Før du kaster dig ud i at byde på store projekter, er det vores klare anbefaling at starte med at gøre virksomheden klar indefra. Du behøver ikke store strategimøder, men en god snak med de mest relevante kollegaer og rådgivere kan være afgørende for at få en klar plan for virksomhedens retning. 

Find jeres niche i erhvervsbyggeriet

At kende sine spidskompetencer er ikke bare en øvelse i selvforståelse – det er nøglen til at finde præcis de projekter, hvor din virksomhed kan gøre den største forskel, og hvor I kan lande de mest profitable opgaver for jer. Da I allerede kender opgavernes karakterer, faldgruber og typiske udfordringer. 

Start med at lave en detaljeret liste over jeres tekniske færdigheder. Er du for eksempel gulvlægger, er det ikke nok bare at skrive "gulvbelægning". Du skal være specifik omkring hvilke materialer I har mest erfaring med, hvor I har jeres bedste referencer, og hvilke bygningstyper I særligt kan bidrage med værdi til. Tænk også over om I har særlige certificeringer eller uddannelser, der giver jer en fordel i bestemte typer projekter. 

Se også på de områder hvor I virkelig skiller jer ud. Det kan være specialisering i særlige opgavetyper, projekter hvor I typisk leverer bedre indtjening, eller opgaver hvor I har særligt gode erfaringer med samarbejde og proces. Disse styrke er vigtige at kende, da de ofte er afgørende for at vinde de rigtige projekter. 

Med et klar billede af jeres spidskompetencer kan I fokusere jeres tilbudsgivning på de mest relevante projekter, argumentere bedre for jeres værdi overfor bygherrer og minimere risikoen ved nye projekter. Det handler om at opbygge et stærkt renommé inden for jeres nicheområder, hvor I ved, at I kan levere kvalitet og værdi.

Brug dit eksisterende netværk

At få en fod ind i erhvervsbyggeriet kræver mere end bare ekspertise og en skarp plan. Det kræver også likviditet og en betalingsgaranti at skrive kontrakter som fagentreprenør. 

Hvis din virksomhed i øjeblikket ikke har den økonomiske kapacitet til at løfte opgaver alene, kan en rolle som underleverandør være en fornuftig vej ind. Du kan måske allerede nu finde strategiske partnerskaber i dit nuværende netværk blandt 'kolleger', som du allerede kender eller samarbejder med. 

Vis din virksomheds styrker med referencer

Et solidt referencemateriale er afgørende for at gøre din virksomhed attraktiv. De fleste tror mere på det de kan se, end det de kan læse, og dine referencer er dit visitkort. Referencer kan variere i kvalitet, men til en start kan det blot være et dokument med et par billeder og korte beskrivelser af tidligere udført arbejde Har din virksomhed endnu ikke specifikke referencer fra erhvervsbyggeriet, kan veludførte projekter i privatsegmentet også bruge (efter aftale med kunden).

Start småt og byg op

Det kan være fristende at gå efter de største og mest spændende projekter fra starten, men tilbudsarbejdet er tidskrævende og risikoen for fejlagtig prissætning øger risikoen for, at projektet ikke færdiggøres før likviditeten slipper op. 

Derfor er det klogt at starte med mindre projekter og lade eventuelle "ledige hænder" i virksomheden udføre projekter, som I allerede har i bogen. På den måde kan i:

  • Opbygge erfaring med erhvervsprojekter i et håndterbart tempo
  • Udvikle jeres processer uden for stor risiko
  • Opbygge referencer og troværdighed i markedet
  • Sikre en sund økonomisk udvikling

Se fremad med en klar plan

Når I har et klart billede af jeres styrker, de rigtige partnerskaber på plads og en strategi for at starte med de rigtige projekter, er I godt på vej mod succes i erhvervsbyggeriet. Husk at holde fokus på udvikling og løbende evaluere jeres erfaringer - det er sådan I bygger et fundament for langsigtet vækst.

Dette er første kapitel i vores serie om at komme i gang i erhvervsbyggeriet. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de næste kapitler direkte i din indbakke.