Det nye EU-direktiv skal ensarte og øge kravene til bæredygtighedsrapportering, og således spille en central rolle i den grønne omstilling.
Hvad er CSRD?
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og kommer til at erstatte NFDR, altså Non Financial Reporting Directive, som tidligere har været implementeret i den danske årsregnskabslov. Direktivet er fastsat af EU, og rapporterer på virksomhedsniveau. Direktivet har til formål at fremme bæredygtige virksomheder, ved at gøre informationer om bæredygtighed pålidelige, relevante, tilgængelige og ikke mindst mere omfattende.
Gennemsigtigheden omkring bæredygtighed har til hensigt at fremme den grønne omstilling, ved at øge muligheden for investeringer rettet mod bæredygtige virksomheder og projekter. Ligeledes forventes det, at direktivet skal spille en væsentlig rolle i at komme greenwashing til livs.
Tanken et er at markedet, i lyset af disse mere udførlige oplysninger, i højere grad vil have mulighed for at tilgodese de mere bæredygtige tiltag. Hvorfor det ligeledes er vigtigt at ensarte rapporteringen på tværs af landegrænser.
Bæredygtighedsrapportering i byggeriet
Der er i forvejen et øget fokus på bæredygtighed som emne i erhvervslivet, og det er således også et vilkår i byggeriet.
Som CSRD også er et eksempel på, stilles der i byggeriet konstant nye og skærpede krav til bæredygtigheden. Eksempelvis lægger mange udbud allerede nu vægt på grønnere initiativer, og disse står således længere fremme i køen til en række nye projekter. Netop derfor kan det være afgørende for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen at sætte sig ind i hvilke forskellige former for bæredygtighedsrapportering, der er dem pålagt.
Rapporteringsstandarder
Direktivet skærper ikke blot omfanget af virksomheder underlagt krav om bæredygtighedsrapportering, men ligeledes de konkrete krav til de rapporterede oplysninger. De etablerede standarder under CSRD kaldes ESRS, altså European Sustainability Reporting Standards. Rammen for de oplyste bæredygtighedsforhold angives altså af CSRD, mens ESRS udgør de konkrete oplysningskrav. Standarderne fastsættes af EU og er til brug for alle virksomheder, der er omfattet af CSRD.
Hvilke informationer kræver CSRD?
Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering skal blandt andet omfatte detaljer om sociale forhold, herunder menneske- og arbejdsrettigheder, arbejdsforhold og indflydelse på. Samt ledelsesmæssige forhold, såsom forretningsetik og virksomhedskultur. Og endeligt de miljømæssige faktorer i virksomhedens værdikæde. Dette kan altså være miljø- og klimabelastning, ressourceforbrug, forurening, biodiversitet og meget andet. Dermed kan også forhold som på sin vis ligger uden for de pågældende virksomheder, alligevel være indbefattet af CSRD. Af denne årsag kan mindre virksomheder, ad omveje blive påvirket af CSRD tidligere end ellers forventet. For at overholde rapporteringskravene i CSRD, er det afgørende at virksomheder etablerer processer til at indsamle de ESG-forhold der skal rapporteres på.