Byggefakta logo
Trends for byggebranchen

Grøn boligaftale 2020 – hvornår kommer milliarderne?

Et af de første håndtag, der blevet skruet på, da COVID-19 ramte Danmark, var midlerne til alment byggeri. Men hvornår bliver alle de mange milliarder kroner omsat til konkrete byggeopgaver?

Med Grøn boligaftale 2020 blev der afsat 30 mia. kr. af Landsbyggefondens midler

Et af de første håndtag, der blevet skruet på, da COVID-19 ramte Danmark, var midlerne til alment byggeri. Med vedtagelsen af Grøn boligaftale 2020 blev det besluttet at afsætte 30 mia. kr. af Landsbyggefondens midler i 2021-2026. Heraf blev 12 mia. kr. fremrykket til 2020 og 6,4 mia. kr. afsat i 2021 til afvikling af Landsbyggefondens venteliste. Spørgsmålet er så hvornår alle de mange milliarder kroner bliver omsat til konkrete byggeopgaver?

Byggefaktas seneste prognose for 2021 tager temperaturen på byggeriet i år med en opgørelse af hvor mange projekter, der forventes at tage første spadestik i år. Her ser vi en kraftig vækst for det almene byggeri. I en årrække har de almene boligselskaber stået for et stabilt bidrag til byggeriet med igangsatte projekter for ca. 11 mia. kr. årligt, men med prognosen for 2021 forventes der igangsat projekter for 12,7 mia. kr. – svarende til en vækst på 16%. Til spørgsmålet om det er milliarderne fra boligaftalen, der er kommet i spil, er det korte svar: Nej, ikke endnu.

Vil du have den seneste prognose for byggeriet?
Hent vores nyeste Trendrapport nu >>

Det er ikke fordi de almene boligselskaber har ligget på den lade side. Der var i boligaftalen indbygget et krav om, at projekterne skulle have godkendt skema A i 2020, for at få del i de 12 mia. kr. der er fremrykket til 2020. Skemaet er det første bindende tilsagn om medfinansiering fra kommunen og Landsbyggefonden, og kræver at de overordnede tiltag samt projektets økonomi er fastlagt. Der er således blevet arbejdet på højtryk for at få projekterne klar til godkendelse. Aldrig før har der været så mange projekter til godkendelse som i de sidste måneder af 2020.

Grøn boligaftale 2020

Det var ved prognosen i efteråret 2020 forventningen, at det almene byggeri ville nærme sig 14 mia. kr. og at flere af de fremrykkede projekter ville komme i udførelse i 2021. Men de store helhedsrenoveringer er komplekse størrelser og processerne i forbindelse med beboerdemokratiet og udbud tager tid. Flere projekter er efter den seneste gennemgang blevet udsat til 2022. Ser man på de 10 største almene byggerier, der har forventet byggestart i år, er det alle projekter der allerede var i pipelinen inden boligaftalen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
- og få vigtig information om byggebranchen.

 

Top 10 almene byggerier i 2021

Navn

Kommune

Byggestart

Total pris

Fremtidens Sølund - 1. etape - Opførelse af modelplejecenter

København

202111

600

270-0 Mjølnerparken - Nybyggeri og renovering af boliger

København

202106

575

Albertslund Syd - Gårdhusene - VA4 Nord (Afd. 66) - Renovering af almene boliger

Albertslund

202112

378

Bellahøj afd. 1030-5 - Renovering af boliger

København

202108

360

Henriksgården afd. 1801 - Renovering af almene boliger

København

202104

350

Søvangen afd. 2 - Renovering af boliger

Aarhus

202112

350

Højbjerg Vænge - afd. 1002 - 2. etape, A-N - Renovering og tilbygning af almene boliger

Herlev

202106

325

Vinge - afd. 855 og 856 - Opførelse af boliger

Frederikssund

202104

290

Frydenspark - Renovering af boliger

København

202112

290

Islevvænge - Afd. 2304 - Renovering af boliger

Rødovre

202111

240

Byggefakta opgør anlægssummen som håndværkerudgifter og projekteringsomkostninger ekskl. moms. Beløbene er derfor væsentligt lavere end den totale anskaffelsessum, hvor der er indregnet moms og grundkøb m.v.

De fremrykkede midler har indtil videre kun givet arbejde til rådgiverne, men der er god grund til, som entreprenør og leverandør, at holde øje med dette marked. For hvis ellers ikke projekterne løber ind i for mange udfordringer, kommer der væsentligt flere til næste år og nogle vil allerede blive udbudt i år. 

Vidste du, at du kan se detaljerede projektinformationer om alle offentlige  udbud og licitationer i vores Projektdatabase? Prøv en gratis demo i dag >>