Klaus har det seneste 1,5 år været COO i Byggefakta Danmark og har dermed kørt et tæt parløb med Thomas Bejer-Andersen. Forinden de 1,5 år som COO i Byggefakta Danmark har Klaus i de sidste 15 år haft ansvar for Commercial Management, Strategi, Produktudvikling, CRM og Markedsføring i selskaber som YouSee og Telenor, hvilket understøtter den kommercielle vækstrejse Byggfakta Group er på.
"Jeg er utrolig glad for at kunne overdrage posten som direktør i Byggefakta Danmark til Klaus. Klaus og jeg har arbejdet tæt sammen det sidste 1,5 år, og der er ingen tvivl om, at Klaus har den helt rigtige profil til at sikre den forsatte udvikling i Byggefakta", fortæller Thomas Bejer-Andersen.
Klaus skal sammen med medarbejderne og lederne i Byggefakta Danmark fortsætte den stærke udvikling, hvor byggebranchens aktører får den nødvendige indsigt gennem unik data og innovativ software, der øger omsætning, nedbringer omkostninger og skaber nye forretningsmuligheder.
Klaus Søe Rylov ser frem til den nye rejse, og udtaler:
"Jeg er enormt stolt og glad for at få overleveret nøglerne til Byggefakta Danmark. Det er en stor tillidserklæring fra Stefan Lindqvist og den øvrige bestyrelse. Det har været helt ekstraordinært at kunne følge Thomas Bejer-Andersen over det sidste 1,5 år og været med inde over alle beslutninger. Samtidig har det været en vild oplevelse at se en ægte entreprenør og medstifteren af Byggefakta Danmark i aktion på daglig basis. Jeg vil naturligvis fortsat arbejde med de gode tiltag, vi har igangsat det sidste 1,5 år, og så vil jeg sætte endnu mere fokus på kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed. Vi har vækstet voldsomt de sidste mange år, og vi skal i den forbindelse sikre, at vi kontinuerligt er tæt på kunderne igennem robuste processer med sund fornuft, som tager udgangspunkt i ejerskab og proaktivt mindset".
Den tidligere direktør fortsætter i ny rolle i Byggfakta Group.
Den tidligere direktør og stifter Thomas Bejer-Andersen vil dog fortsat være tilknyttet Byggefakta, dog i en ny rolle i Byggfakta Group.
"Jeg har været en del af Byggefakta hele mit arbejdsliv, lige siden jeg overtog roret i CRM-BYG i 2003 efter min far. Jeg brænder for data samt produkt- og forretningsudvikling. Derfor er jeg også utrolig glad for at fortælle, at jeg fortsætter i en ny rolle i Byggfakta Group, hvor jeg har mulighed for at bringe min viden og kompetencer i spil - ikke bare i Danmark men i hele Byggfakta Group".
For yderligere information kontakt:
Byggefakta A/S
Mette Linneboe Pedersen
Kommunikations- og marketingchef
Telefon: 36926036
Mobil: 50433042
mlp@byggefakta.dk