Byggefakta logo
Ugens projekt

Amaliehaven - 84 nye boliger i Odense Kommune

Amaliehaven – Nye lejeboliger ved Odense

Amaliehaven - 84 nye boliger i Odense Kommune

Hejco Gruppen A/S, der administrerer en række boliglejemål i Odense, Esbjerg og Vejle, står foran en væsentlig udvidelse af virksomhedens ejendomsportefølje med 84 nye lejeboliger i den nordlige del af Seden ved Odense.

Lejlighederne bliver 3-værelses på 85 m², hvor køkken og stue er i åben forbindelse med hinanden med udgang til terrasse

Billedkreditering: Vejle Arkitekter ApS

Hejco Gruppen A/S har erhvervet en ny udstykning ved Bullerupvej og er nu godt i gang med udviklingen af et nyt boligområde, der har fået navnet Amaliehaven. De i alt 84 boliger opføres som rækkehuse i ét plan. De udføres i traditionelle materialer med tag og facader i tegl. Lejlighederne bliver 3-værelses på 85 m², hvor køkken og stue er i åben forbindelse med hinanden med udgang til terrasse. Derudover etableres depotrum/skur samt fælles parkering.

Byggeriet begyndte i slutningen af 2018, og de sidste boliger forventes at stå klar til udlejning i efteråret 2020. Vejle Arkitekter ApS står for arkitekturen og Sandberg, Rådgivende Ingeniører varetager ingeniørrådgivningen. Hejco Gruppen A/S står selv for byggestyringen på byggeriet, der udføres i fagentreprise.

Amaliehavens 84 nye lejeboliger i Seden, Odense Kommune, forventes at stå færdig i efteråret 2020

 

Projektdetaljer

  1. Adresse: Amaliehaven, Odense
  2. Start: December 2018
  3. Slut: September 2020
  4. Stadie: Byggeplads etableret
  5. Bygningsart: Nybyggeri
  6. Areal: 7.150 m²
  7. Budget: 80 mio. kroner

 

Deltagere

  1. Bygherre: Hejco Gruppen Esbjerg A/S
  2. Arkitekt: Vejle Arkitekter ApS
  3. Ingeniør: SRI - Sandberg Rådgivende Ingeniører v/ Henrik Sandberg

 

Materialer

  1. Facade: Tegl/mursten
  2. Tag: Tegl
  3. Gulv: Træ, Klinker
  4. Vinduer: Træ/alu
  5. Råhus: Letbeton
  6. Varmekilde: Fjernvarme