Byggefakta logo
Ugens projekt

Bofællesskabet Stavnsholthave

Nu begynder opførelsen af et nyt bofællesskab med 25 boliger i Farum.

Det sociale miljø er gennem de seneste år blevet en faktor, der spiller en langt mere eksplicit rolle i planlægningen af nye boligbyggerier. Kollektivet og et godt nærmiljø i balance med privatliv står højt på ønskelisten for mange boligsøgende, men få steder bliver visionerne til virkelighed uden professionelle developere og kapital i ryggen. I Stavnsholt ved Farum findes et af de få.

2021-uge9-URBAN-POWER-stavnsholt-02


Billedkreditering: Urban Power ApS

Bofællesskabet Stavnsholt kommer til at til bestå af 25 boliger på 85-130 m2 samt et fælleshus på 168 m2 – i alt kommer byggeriet til at udgøre ca. 3.100 etagemeter. Næsten alle de 25 andelshavere er på plads og entreprenørmaskinerne er rykket ind, men inden da har initiativtagerne måtte omkring flere omveje. Projektet har således været undervejs i over 5 år. I 2017 blev arkitektfirmaet URBAN POWER involveret i projektet og arkitektfirmaet har været en aktiv spiller i udformningen af en attraktiv boligbebyggelse på arealet, der tidligere husede Bygmarkskolen.

Bebyggelsen er udformet således, at den kommer til at indramme et naturområde, der skal fungere som den store "fælles baghave". Med engbeplantning, hjemmehørende træer og buske, grusstier, kuperet terræn og opsamling af regnvand får området en høj grad af biodiversitet. Samtlige boliger og fælleshuset har terrasser og åbne haver orienteret mod dette fællesskab.

2021-uge9--URBAN-POWER-stavnsholt-01-stort

På ydersiden, der også fungerer som ankomst, får bebyggelsen en mere intim og lokalt tæt-lav struktur med belægning på stierne, små gårdhaver og cykelparkering. Boligerne opføres som rækkehuse i to plan med træ som det gennemgående element. Vægelementer og dæk leveres her som færdige elementer fra Roust Træ. Tagene udføres med mos-sedum, der også bidrager til håndteringen af regnvand. Samlet set skal alle de forskellige initiativer, på både det sociale og miljømæssige område, munde ud i en DGNB-certificering.

Gå ikke glip af vigtige projekter
- prøv vores Projektdatabase gratis i dag

2021-uge9-URBAN-POWER-stavnsholt-03

Det er Plan 1 Cobblestone Architects A/S der står for for byggerådgivningen og projektudviklingen, mens det er Rasmus Friis A/S, der som totalentreprenør, står for udførelsen af byggeriet. Dette gør de i samarbejde med tidligere nævnte URBAN POWER architecture & urbanism på arkitektrådgivningen og Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører F.R.I. Arbejdet er lige gået i gang og ifølge planen kan beboerne afholde det første fællesmøde i fælleshuset til foråret 2022.

Få en gratis demo

 

Projektdetaljer

  1. Adresse: Stavnsholtvej 51, 3520 Farum
  2. Start: Marts 2021
  3. Slut: April 2022
  4. Stadie: Byggeplads etableres
  5. Bygningsart: Nybyggeri
  6. Areal: 3.100 kvadratmeter
  7. Budget: Estimeret 50 mio.kr

Materialer

  1. Facade: Træ
  2. Gulv: Træ, Klinker
  3. Tag: Tag-pap, Grønne tage
  4. Varme: Gulvvarme
  5. Varmekilde: Varmepumpe
  6. Vinduer: Træ/alu
  7. Råhus: Træ

Deltagere:

  1. Bygherre: Bofællesskabet Stavnsholthave
  2. Arkitekt: Urban Power ApS
  3. Totalrådgiver: Rasmus Friis A/S
  4. Ingeniør: Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører F.R.I
  5. Byggerådgiver: Plan 1 Cobblestone Architects A/S
  6. Projektudvikler: Plan 1 Cobblestone Architects A/S

 

2021-uge9-URBAN-POWER-stavnsholt-04