Det går godt for INGENIØR’NE. Ingeniørfirmaet, der har hovedkontor i Esbjerg, etablerede ny afdeling i Kolding i 2013, men har allerede nu behov mere plads.
INGENIØR’NEs nye domicil i Kolding bliver på 1.700 m2 og opføres i 3 etager med delvis kælder. Bygningen indrettes med kontorer, mødelokaler og kantine. Derudover er der også gjort plads til sociale aktiviteter som bordfodbold og fredagsbar.
Gå ikke glip af vigtige projekter - prøv vores Projektdatabase gratis i dag
Billedkreditering: Tegnestuen Mejeriet A/S
Rammerne for det nye kontordomicil er udarbejdet i samarbejde med Tegnestuen Mejeriet. Den ingeniørfaglige rådgivning har bygherren selvfølgelig selv taget sig af. Bygningen udføres i betonelementer med skalmurede facader og fladt tag med tagpapdækning og ovenlys. Byggearbejdet udføres som fagentrepriser af lokale entreprenører. Her er de sidste kontrakter ved at falde på plads.
Der bliver plads til 60 medarbejdere i det nye Kolding-kontor. I øjeblikket er der 40 medarbejdere med fast tilknytning til kontoret, så der vil være fin plads til at begynde med. Alligevel har INGENIØR’NE, som trods udfordringerne i 2020 har ansat flere nye medarbejdere, sikret sig plads til at domicilet på sigt kan udvides.
Der er netop taget første spadestik til byggeriet, som forventes at stå færdigt til efteråret 2021.
Projektdetaljer
- Adresse: Skovvangen 33M
- Start: November 2020
- Slut: Oktober 2021
- Stadie: Byggeplads etableres
- Bygningsart: Nybyggeri
- Areal: 1.700 m2
- Budget: 30 mio. kr.
Materialer
- Facade: Tegl
- Gulv: Træ, tæpper, klinker
- Tag: Tag-pap
- Vinduer: Aluminium/Træ
- Råhus: Beton
Deltagere:
- Bygherre: Ingeniør'ne A/S
- Arkitekt: Tegnestuen Mejeriet A/S
- Ingeniør: Ingeniør'ne A/S