Byggefakta logo

Nyt partnerskab giver lejerne mulighed for at forme fremtidens boliger

Alfa Development og Prognosecenteret indgår et partnerskab, der skal løfte kundetilfredsheden og sikre at fremtidens boliger imødekommer lejernes behov og ønsker.

Hos Byggefakta tilbyder vi to forskellige løsninger, som hver især kan understøtte din strategi og budgetlægning i byggebranchen. Med data fra Nordens største Projektdatabase og Prognosecenteret sikrer vi dig dybdegående og valid data, som er afgørende, når du skal udarbejde realistiske budgetter og lægge strategier.

Når det kommer til budgetlægning, er det ofte en udfordring at vide præcis, hvilke I modsætning til f.eks. Norge og Sverige gør den danske bygge- og ejendomsbranche alt for sjældent brug af kundetilfredshedsmålinger. Og det er en skam, for det øger livskvaliteten for dem, der bor i bygningerne samtidig med, at man ved undersøgelser i de tidlige faser kan reducere behovet for at ændre og renovere i fremtiden.

Sådan lyder det fra Alfa Development, der derfor har indgået partnerskab med Nordens førende virksomhed inden for kundetilfredshedsundersøgelser i bygge- og ejendomsbranchen, Prognosecenteret.

”I Alfa Development er hele vores forretning bygget op omkring kunden.”, siger Balder Kringelbach, Head of Strategic Projects, hos Alfa Development. ”Vi ejer projektet gennem alle faser, og det betyder, at vi kan tage højde for faktorer, der driver tilfredshed og komfort allerede i den tidlige udviklingsfase af byggeriet, ligesom vi i nogen udstrækning har mulighed for at tilpasse vores kunders ønsker i driftsfasen.”

DSC02110

Dyb indsigt i alle problemstillinger

Prognosecenteret har mere end 45 års erfaring med at lave prognoser og analyser i bygge- og ejendomsbranchen.

Bl.a. har man specialiseret sig i at udarbejde kundetilfredshedsanalyser i store dele af boligbranchen i Norge og Sverige, hvor hver enkelt boligaktør får mulighed for at sammenligne deres egne resultater med branchen som helhed.

Det giver alle aktører en dyb indsigt i alle problemstillinger, der kortlægges i undersøgelsen samt mulighed for at benchmarke deres egne resultater, lyder det fra Lars Nygaard, Head of Sales hos Byggefakta, som Prognosecenteret er en del af.

Han fortæller, at samarbejdet med Alfa Development er første skridt for at kunne gøre det samme i Danmark:

"Vi er utrolig glade for samarbejdet i Danmark med Alfa Development, som har udarbejdet kundetilfredshedsanalyser blandt deres lejere i Irmabyen. Vi kan også se fra både det svenske og det norske marked, at vores analyser gør en kæmpe forskel for udviklingen på ejendomsmarkedet. Og jo flere, der er med, jo bedre udgangspunkt vil vi have for at udarbejde benchmark på tværs af branchen til glæde for alle.”

Sådan kan CSI give dig indsigt i dine kunders tilfredshed

Perfekt samarbejdspartner

Lars Nygaard forklarer, at når Prognosecenteret udarbejder kundetilfredshedsanalyserne, handler det grundlæggende om at forstå, hvad der driver tilfredsheden hos lejerne og købere nu og i fremtiden:

”Alfa Development er en af branchens mest visionære og kundefokuserede udviklere af udlejningsejendomme i Danmark. Derfor er de også en perfekt samarbejdspartner for os i Prognosecenteret, når vi skal designe grundlaget for benchmark-analysen i Danmark.”

Også hos Alfa Development er Balder Kringelbach meget tilfreds med partnerskabet:

”I Alfa Development er vi altid analytiske og datadrevne i vores tilgang. Ved at skabe et benchmark for kundetilfredshed i Danmark, kan vi på et større datagrundlag udnytte den viden, der er om kunder på tværs af segmenter.”

Boliger, der fjerner stress

Gennem de senere år har Alfa Development arbejdet endnu mere målrettet med beboeres oplevelse af boligen, og her viser det sig, at tilhørsforhold og bekvemmelighed betyder meget:

”Vi stræber efter at bygge boliger, der fjerner stress fra folks liv. Her er det vigtigt for os, at alt lige fra ankomstområdet i en bygning til indretningen af boligen og fællesskabet hjælper til, at beboerne kan slappe af.”

12

”Derfor har vi bl.a. fokus på, hvordan socialt sammenhold, ensomhed og tryghed påvirker beboernes interesser, og det er helt nyt ift. de benchmarks, der kører i resten af Norden. Derudover har vi med Living by ALFA - et boligkoncept, der er bygget op om fælles faciliteter og sociale aktiviteter i smukke omgivelser - som en af få foregangsudlejere i Danmark ansat en Community Manager på fuld tid, hvis opgave, det er at hjælpe beboerne med at facilitere et fællesskab med langsigtet potentiale.”

Benchmark vil gavne for hele branchen

Han er overbevist om, at hele branchen vil få gavn af at kunne sammenligne sig selv med de bedste koncepter og udnytte sin egen ekspertiser til at videreudvikle og skabe bedre boliger med fokus på kunden:

”I Norge og Sverige er det helt almindeligt, at bygherrer får foretaget tilfredshedsmålinger af såvel leje- som ejerboliger. Desuden har de mest fremsynede udviklere gennem de seneste 10 år vist, at det betaler sig at lytte til kunden og derved være i stand til at forbedre sin kundetilfredshed markant samt styrke sin markedsposition. Dette giver et fælles udgangspunkt for at forstå, hvad der driver en positiv oplevelse af en bolig, bygning og bykvarter.”

Se hele referencen med ALFA Development her.