Få overblik over byggeriets vigtigste data
Hver uge indsamler Byggefaktas researchafdeling data om over 1.000 byggeprojekter og klassificerer projekterne i 8 stadier, så du kan få overblik over dem. Læs her, hvilke byggedata vi stiller til rådighed for byggeriets aktører.
Få overblik over byggeriets vigtigste data
Hver uge indsamler Byggefaktas researchafdeling data om over 1.000 byggeprojekter og klassificerer projekterne i 8 stadier, så du kan få overblik over dem. Læs her, hvilke byggedata vi stiller til rådighed for byggeriets aktører.
1. Informationer om bygherrens tidlige planer?
1. Informationer om bygherrens tidlige planer?
Den første af Byggefaktas 8 faser er planlægningsfasen, hvor bygherren har en idé til et byggeprojekt, men endnu ikke formelt har involveret eksterne rådgivere.
I denne fase opsøger og indsamler Byggefakta de data, der findes på dette tidspunkt, hvilket typisk kan være:
- Hvem bygger, og hvad skal der bygges?
- Beskrivelse af bygherrens overordnede plan eller idé.
- Byggeriets type - drejer det sig om boliger, kontor, etc.?
- Byggeriets beliggenhed.
- Areal på det planlagte byggeri.
2. Byggeriets første formelle rammer
Efter planlægningen rykker byggeriet ind i fasen "Skitseforslag", hvor bygherren oftest entrerer med en bygherrerådgiver for at få etableret de overordnede rammer for projektet.
I denne fase bliver den oprindelige idé mere detaljeret, og der bliver udarbejdet et byggeprogram, der blandt andet omfatter bygherrens krav og ønsker til byggeriets størrelse, funktion, arkitektur, miljømæssige aspekter, økonomi og tidslinje.
Byggeprogrammet bliver det grundlag, som det videre arbejde bliver baseret på.
I denne fase går arbejdet med at udarbejde en lokalplan i gang, og bygherren laver en forespørgsel ved kommunen med henblik på at få igangsat lokalplansprocessen. Ved større projekter skal der ofte laves en startredegørelse eller gennemføres en offentlig høring, inden arbejdet med lokalplanen sættes i gang.
Blandt de byggedata, som Byggefakta indsamler i denne fase, finder du typisk:
- Bygherrerådgiver og/eller skitsearkitekt
- Byggeprogram
- Arealbehov til forskellige bygningsfunktioner
- Indledende rammer for design og bygningsvolumener
Rådgivningsydelser (arkitekt og ingeniør) udbydes på dette stadie. Da totalentrepriser ofte udbydes på baggrund af et skitseforslag, er denne fase også et attraktivt tidspunkt for totalentreprenører at komme ind i dialogen med bygherren.
3. Detaljerede byggedata til byggeriets parter
I projekteringsfasen går man fra at have et dispositionsforslag til at have et egentlig projektforslag, hvor de formelle rammer omkring byggeriet begynder at falde på plads.
På dette tidspunkt involverer bygherren en projekterende rådgiver, som skal tegne projektet færdigt.
Det er desuden i projekteringsfasen, at lokalplanen udarbejdes i samarbejde med kommunen, og at denne sendes i høring, så der kan lægges faste rammer for, hvad der må bygges, og hvordan det må se ud.
I denne fase indsamler Byggefakta data om nogle af de samme parametre, som i de tidligere faser, men der tilføjes en større detaljeringsgrad. Det drejer sig eksempelvis om:
- Oplysninger om projekterende arkitekt og/eller ingeniør
- Areal på byggeriet, herunder også de enkelte delelementer
- Byggeriets placering
- Konstruktioner
- Materialevalg til konstruktion og klimaskærm som foreslået i projektforslag
Da projektet nu bliver konkretiseret med for eksempel data om materialevalg, vil ikke bare rådgivere, men også leverandører af byggematerialer ofte være interesseret i at være på forkant med projekter i denne fase.
4. Data om udbudsproces og entrepriseform
Under detailprojektering udarbejdes selve hovedprojektet eller udbudsprojektet, hvor man fastlægger byggeprojektet helt ned i detaljerne, ligesom der bliver søgt om byggetilladelse ved offentlige myndigheder.
I denne fase bliver det også defineret, hvilken entrepriseform projektet skal gennemføres med - om det er med en hovedentreprenør eller med fagentrepriser. Det bliver lagt fast, hvordan projektet skal udbydes, altså hvordan bygherren vil indhente tilbud, og hvor mange der skal indbydes til at afgive bud - medmindre projektet har en størrelse, hvor det skal sendes i EU-udbud og dermed følge den fastlagte procedure for den type udbud.
I denne fase indsamler Byggefakta detaljerede byggedata om de dele af byggeriet, som hidtil har været mere overordnet beskrevet:
- Proces for entrepriser og udbudsform
- Detaljerede informationer om materialevalg, herunder indvendige overflader og installationer
- Enkelte materialer fastlægges kun som funktionskrav og besluttes først endeligt i fasen “Licitationsresultat”
Denne fase er særligt interessant for entreprenører, da oplysninger om udbudsproces og entrepriseform bliver tilgængelig her.
5. Licitation - Alle byggedata om aktuelle udbud
I licitationsfasen bliver udbudsprocessen sat i gang, og en tidsplan for licitationsprocessen bliver lagt frem.
Private bygherrer vil i denne fase indbyde de entreprenører, som de ønsker at få tilbud fra, mens offentlige bygherrer vil sende projektet i offentligt udbud, hvis projektet har en størrelse, der gør, at det er omfattet af udbudspligt.
Offentlige udbud vil ofte blive offentliggjort på udbud.dk, mens projekter, der skal i EU-udbud, kan findes på TED (Tenders Electronic Daily).
Projekter, som ikke er omfattet af udbudsloven, men kun underlagt tilbudsloven, bliver dog ikke nødvendigvis publiceret på udbud.dk. Derfor overvåger Byggefakta i denne fase også kommunernes hjemmesider for at kunne skabe overblik over alle aktuelle udbud.
De byggedata, som Byggefakta leverer i denne fase er tilgængelige data om alle offentlige og private udbud - registreret og kategoriseret i en søgbar database for let overblik.
Læs guiden med de vigtigste nedslag i udbudsreglerne her
6. Valgt entreprenør og detaljerede materialekrav
Når licitationen er afsluttet, er valget af entreprenør faldet på plads, ligesom den endelige tidsplan ligger fast.
Vinderne af EU-udbud skal offentliggøres på TED, men det sker ofte med en vis forsinkelse, så derfor indsamler Byggefakta løbende informationer om licitationsresultater.
Selvom størstedelen af byggeriet er defineret i de foregående faser, vil der være beslutninger, som den valgte entreprenør først træffer i denne fase. Eksempelvis kan bygherren have stillet en række funktionskrav, mens det er op til entreprenøren at vælge, hvilken specifik løsning der skal honorere kravene.
Byggefakta leverer i denne fase byggedata om:
- Valgte entreprenører
- Tidsplan for projektet
- De sidste materialevalg, som entreprenøren har indflydelse på
7. Data om de involverede aktører
I denne fase bliver byggeprojektet løbende besat med underentreprenører, og Byggefakta indsamler her primært informationer om de involverede aktører.
Disse data er særligt relevante for underleverandører til byggeriet inden for de forskellige fagområder.
Data i denne fase er primært:
- Oplysninger om underentreprenører og leverandører
- Konkretisering af den oprindelige tidsplan
Leverandører, der henvender sig direkte til entreprenører, kan her få information om VVS’ere, malere, osv. på de enkelte byggerier.
8. Overblik over færdiggjorte byggerier
I den sidste af Byggefaktas faser, “Byggearbejdet afsluttes”, kommer der oftest ikke ny information frem. Fasen har altså mere karakter af en endestation for byggeprojektet, end det er udtryk for, at der sker en udvikling i byggeprojektet.
Den information, som Byggefakta indsamler her, drejer sig altså om at skabe overblik over:
- Afsluttede byggeprojekter
I denne fase vil der desuden være mere konkret information om, hvornår byggeriet står færdigt, hvilket er relevant for leverandører inden for eksempelvis slutrengøring og bygningsdrift.